Fotos af:

Geir Arne Bore: Kjerag

Torben Redder: 1) TR på hylde 2) Lysefjorden med færgen fra Stavanger

Af Torben Redder

Kjerag. Et big wall eventyr i Norge

Foråret ‘98: Det var efterhånden ved at være 2 år siden jeg havde klatret en bigwall i Yosemite og nogle svære abstinenser begyndte at vise sig. Det resulterede straks i en forsigtig forespørgsel hos arbejdsgiveren: “Kan jeg evt. få fri i august og september, plus evt. oktober , æææh...fordi ææh...?” Arbejdsgiver:”NEJ !”. Der er kun en kur mod abstinenserne: EKSPONERING. Men hvor får man så det? Siden ´94 havde jeg haft Kjerag i tankerne. Hvis man har fulgt med i Norsk Klatring kan man ikke have overset artiklerne om Kjerag. Sidst i juni måned skulle det være. Men sammen med hvem? Jeg ringer lidt rundt, men det giver ikke noget positivt resultat. Nå, men så må jeg jo selv. Men var det i virkeligheden ikke også det jeg helst ville? Indkøbene klares hjemmefra: Dåsemad, kartoffelmospulver, müsli og nogle Snickers til 10 dage.

Kjerag

Kjerag ligger i bunden af Lysefjorden kun få timers kørsel fra Kristiansand. Fjeldet rejser sig 1000m over fjorden og væggen er nordvendt, så det er kun tidligt om morgenen og om aftenen, at man ser solen. Væggen er op til 900m høj og strækker sig 5 km ud fra den lille bygd Lysebotn i bunden af Lysefjorden. Der er nu 22 ruter i væggen. Førstebestigningerne fordeler sig således: En i 1980, en i 1985, en i 1993, 3 i 1995, 8 i 1996 og 8 i 1997. Der foreligger ingen oplysninger om førstebestigninger i sommeren ´98, men vejret var også usædvanligt dårligt. I en af ruterne er 16 af de 21 reblængder overhængende. Klippen er fast granit, som dog visse steder er noget begroet. Kjerag fik i øvrigt sin første vinterbestigning i januar ‘96. Ruten fra 1980 er 5. grad, ellers er de 12 helt frie ruter 6+ og derover. De 10 øvrige ruter indeholder artificiel klatring i varierende mængder op til A3+. Der er stadig et stort potentiale for nye ruter.

Ankomst til Lysebotn

Aktiviteterne i Lysebotn er centreret omkring de to vandkraftværker. Den asfalterede vej som via et utal af hårnålesving og en enkelt tunel fører de næsten 1000 højdemeter ned til Lysebotn, er kun blevet anlagt, for at man kunne bygge og servicere kraftværkerne. Ankommet til campingpladsen i Lysebotn, møder jeg ikke en eneste klatrer. Til gengæld er der et stort antal BASE-jumpere som kaster sig ud som lemminge fra Kjerag. Her er BASE-jumping nemlig tilladt, hvilket ikke er tilfældet fra Troll-tinderne. Efter hoppene sidder vi på campingpladsen og ser de videooptagelser de laver med hjelm-kameraerne. I denne sommer blev der bl.a. foretaget et tandemspring samt lavet en verdensrekord, da 15 nordmænd kastede sig ud samtidigt. Jeg kører ud for at checke væggen gennem kikkert. Her møder jeg Trym Sæland som har lavet 5 nye ruter på Kjerag, så jeg får et par beta. Næste dag regner det, og sådan fortsætter det nogle dage. Robert Caspersen med makker dukker også op for at lave en ny rute, hvilket ville blive hans anden her. Efter nogle dage kom de ned med en del vand i portaledgen. Men sandsynligvis har de været velfornøjede over at kunne følge med i Norges præstation ved VM i fodbold via deres medbragte lomme-TV.

Solo på Kjerag

Godt vejr i flere dage kan man ikke regne med, så da det klarer op efter nogle dage, bliver jeg sejlet ud i fjorden og sat af på et lille næs. Ingen har tidligere forsøgt at soloe Kjerag, men klatreaktiviteterne her er jo også næsten lige startet. Med mad til 8 dage og vand til 10 dage, skulle der være nok til at ligge nogle dage over, hvis vejret er alt for dårligt.

Tre gange må jeg gå de 300 højdemeter inden alt udstyret er blevet bragt op til væggen. Det er som sædvanligt et surt slid.

Ruten jeg har udset mig er Mamma (A3+/6+, 17 reblængder, 800m )

Der er en ting som kan blive et problem ved rutevalget, og det er fossen som starter 800m over indstigningen. De to første reblængder indeholder friklatring som bliver noget vanskeligere af at klippen er våd. Fossen skulle dog sjældent være et problem efter 5. reblængde (d.v.s. efter 275m), så jeg vil forsøge at nå der op så hurtigt som muligt, inden det begynder at regne igen. De to første reblængder giver dog svære problemer med at hejse udstyr, da den 120L store plastiktønde hele tiden bliver fanget af små kanter på den ikke særlig stejle klippe. Det ender med at jeg må færge udstyret op i mindre portioner, hvilket tager lang tid, kræver megen energi og en ekstra overnatning. Endelig bliver væggen lodret. 3. reblængde går godt. Det er vådt, men ligefrem klatring på friends, kiler og hooks. Begejstringen vil ingen ende tage. Etableringen af standpladserne tager lidt tid, da der intet udstyr sidder i ruten, men hejsningen går fint. 4. reblængde starter med en 4m høj blok som læner sig ind over standpladsen. Jeg placerer en friend bag blokken og træder op. Næste friend bliver placeret og jeg træder op. BANG. Shit! Blokken bevæger sig og løse sten bag ved den falder ned. Jeg skifter hurtigt ned i den forrige friend. Det føles som en evighed inden jeg igen står på hylden og kigger op på blokken. Pyh! Der er ikke andet at gøre end at bore to bat-huller og hooke forbi blokken. Det går fint videre, men risset er nu fyldt med grønt slam, så det kan være svært at se om friends, kiler m.v. sidder ordentligt. Den medbragte toiletbørste og stålbørsten er intet værd. Lange sektioner skal back-cleanes, hvis der også skal være noget udstyr at komme videre på. Et par meter friklatring bliver det også til. Fossen tager til. Jeg hooker mig rundt om et stort tag. og bliver nu for alvor ramt af fossen. Der er få meter til standpladsen, men dette er for meget. Jeg er totalt gennemblødt, står i grønt slam som var det en dykkertur og vandet siler ind i jakken. Et kik op ad ruten afslører at fossen rammer langt højere end 5. reblængde. Vinden har skiftet retning. Jeg bliver nødt til at vende om, og rigger et abseil til, som bringer mig de knapt 50m ned på standpladshylden, hvor fossen nu også rammer. Rebene er så tunge at det er umuligt at trække dem ned og det er ved at blive mørkt, så jeg slår portaledgen op. Forhåbentlig er fossen ikke så kraftig i morgen. Der er ikke meget plads under oversejlet når fossen rammer. Jeg får dog lavet varmt mad på Stormy’en og falder i søvn efter at have hørt vejrudsigten. Det bliver en våd og lidt kold nat. Hele næste dag ligger jeg og håber på et vindskifte som kan flytte fossen. Jeg må væk herfra. Tænk hvis fossen blot tiltager over flere dage. Kl 17 skifter vinden, så det er muligt at opholde sig udendørs. Først må jeg de knapt 50m op for at ændre på abseil-ankret, hvorefter det gælder om at komme ned i en fart inden vinden igen skifter. Det kommer til at tage endnu et døgn inden alt udstyr igen er blevet slæbt ned til fjorden.

To kajakker lægger til, da jeg nærmer mig fjorden med det første læs udstyr. Verden er lille, for der står jo Moses Løvstad med et stort smil på. Vinden som befriede mig fra fossen har hjulpet dem de mange kilometer fra Stavanger. Det var rart at få en snak efter så mange dage. Der var ingen andre klatrere i væggen, så det eneste jeg så til civilisationen i de 4 døgn var nogle små-både, samt færgen fra Stavanger et par gange om dagen.

Info-box:

Artikler om Kjerag: Norsk Klatring nr. 17 side 24-26, 33-39.

Norsk Klatring nr. 23 side 27-29.

Lysebotn ligger i bunden af Lysefjorden ca. 60 km øst for Stavanger. Få timers kørsel fra Kristiansand.

Et hæfte med topoer over 13 af de 22 ruter kan købes på campingpladsen i Lysebotn.

Camping-fatter har en båd og gør turen ud til Kjerag for 50 kr pr. prs, hvis han alligevel skal ud efter BASE-jumperne, ellers er prisen 200kr for hele båden.

Fra toppen af Kjerag tager det et par timer at gå ud til vejen som fører ned til Lysebotn.

Man kan ikke proviantere i Lysbotn, hvor der kun er en meget lille kiosk (bl.a. med friskt brød).

Tlf-nr til campingpladsen i Lysebotn: +47 51703490 eller +47 51703403

Vejret: Ikke overraskende falder der en del regn, men man kan faktisk være heldig at have flere uger med godt vejr.

Kommunikation med GSM mobiltelefon: Modtager fint på væggen, men meget dårligt i Lysebotn.

Ordforklaring

BASE-jumper: Personer som med en speciel faldskærm kaster sig ud fra bygninger, antenner, broer og høje klipper (Building, Antenna, Span, Earth).

Hooke: At klatre ved hjælp af en lille stålkrog som placeres på små fremspring i en ellers blank klippevæg.

Bat-hul: Hvis der ikke er nogen sprækker i klippen og væggen er fuldstændig blank, er den sidste nødløsning man griber til at bore et 5mm dybt hul med en diameter på 6mm. Deri placeres en stålkrog.

Portaledge: Telt som kan hænge i ét punkt. Bruges til overnatning, når der ikke er hylder i væggen.

Back-cleane: At fjerne udstyr/sikringer under sig, efterhånden som man placerer noget højere.

 

www.MountainSport.dk