Klippeklatrekurset oplevet af tidligere kursister.

 

Klar til at klatre den første rute.

Kursisten træner på en lettere rute.

Under vejledning af instruktøren fører kursisten sin første rute.

Som andenmand får kursisten lov til at prøve sin styrke af på en vanskelig rute. 


Selv tak for sidst det var KANON .

Jeg syndtes det var rigtig godt og sjovt. Det levede helt klart op til mine forventninger. jeg syndtes også vi fik klatret nok på trods af hvor kort en weekend er. Jeg føler at jeg er klar til selv at tage af sted og klatre selv men man er jo nok lidt nervøs i starten for at man gør det hele rigtigt . Jeg syndtes at det var perfekt og vil klart anbefale dig til andre.

MVH Kasper, Århus


Jeg synes det var et rigtigt godt kursus, og jeg lærte en masse.

Hilsen Bjarne, Skive


Jeg manglede intet på kurset. Ihvertfald ikke givet den tid vi havde. Jeg kunne nemlig godt have tænkt mig at klatre noget mere, men det var der af gode grunde ikke tid til! 

Jeg synes at weekenden både var lærerig og hyggelig. Jeg føler mig klar til selv at kaste mig ud i lettere ruter, og føler også at jeg har en god ballast til at blive en bedre klatre uden at løbe ind i problemer inden for det sikkerhedsmæssige. 

Så nu mangler jeg bare nogle der vi ud og klatre, så er jeg klar! :)

MVH Clas


Jeg havde fået lyst til at prøve noget nyt - noget udendørs med fysisk aktivitet af en slags. Og da jeg tit havde læst om klatring og bjergbestigning uden nogen sinde at have prøvet det selv, syntes jeg at det var på tide nu. Derfor meldte jeg mig til klippeklatrekurset for at se om det var noget for mig - det er jo ikke til at vide før man har prøvet det selv!

Detaljerne kom på plads - tøj, proviant, overnatning osv. - og dagen før selve kurset havde vi en teoriaften. Her viste Torben Redder os det nødvendige udstyr - "os" var mig selv og en deltager mere - og fortalte hvordan det skulle bruges, hvad man skulle være opmærksom på, fordele og ulemper osv. - Torben sagde selv at han var noget af en forsigtigpeter hvad der virkede betryggende!

Tidligt lørdag morgen tog vi så af sted. Et par timers kørsel og vi var fremme ved Kullen i strålende solskin. Ud af bilen, skifte tøj og så gik det gennem krat og over bakkerne ned mod det klippeparti på sydkysten der kaldes Bjørnen.

Vi lagde grejet nedenfor de ruter vi skulle prøve til at begynde med, og så var det ellers på med klatresele og hjelm - begge dele udlånt af Torben til novicer som mig der ikke har noget selv. Den første rute vi klatrede var en rute af 2. grad - dvs. en af de letteste - hvor jeg havde lejlighed til at blive mere fortrolig med udstyr og teknik på en kort rute der vel bare var 8-10 m lang.

Der er nemlig meget at tænke på: Sikringerne skal sættes forsvarligt fast og alligevel være til at fjerne igen, knuderne skal bindes ordentligt og masser af andre detaljer som jeg ikke selv ville have skænket en tanke. Her var det atter rart at møde Torbens "rettidige omhu" (som gamle A.P. Møller ville ha' kaldt det). Knuder og sikringer blev inspiceret inden vi selv kom til at risikere at hænge i dem. Da alt var godkendt fik vi lov at klatre opad, og snart var den første tærskel overskredet og jeg stod ovenfor ruten.

Senere gik vi over til nogle sværere ruter og prøvede dem også, og lørdag aften var jeg godt træt - ikke så galt fysisk men også af de mange nye indtryk og spændingen. Natten mellem de to dage tilbragte vi i en hytte, og trods kulden, et hårdt underlag og en trang sovepose sov jeg til min forbavselse godt.

Om søndagen fortsatte vi træningen. Det foregik både på klippevæggene og ved at vi øvede os i at sætte sikringer og etablere standpladser på sikker grund nede ved foden af klippen. Højdepunktet rent klatremæssigt var for mig at være førstemand på en 28m lang rute op ad en ganske stejl klippevæg. At være førstemand vil sige at klatre op som den første, anbringe sikringerne undervejs og klippe rebet på dem efterhånden. Andenmanden står imens forneden og giver reb ud efterhånden, så det er stramt hele vejen op. Bagefter klatrer han så op - nu sikret af førstemanden længere oppe - og fjerner sikringerne undervejs.

Jeg tror den var klassificeret som en 3'er, altså stadig relativt let - men for mig var det den perfekte udfordring fordi (1) jeg faktisk kunne klare den, også uden at komme til at hænge i rebet undervejs og (2) jeg ikke selv ville have troet at jeg kunne. Så tommelfingeren opad til Torben, der på sin sindige og henkastede måde spurgte "Har du mod på dén?" Efter et par sekunders betænkningstid havde jeg heldigvis sagt "ja" - også fordi Torben som ekstra sikkerhed ville hænge ved siden af mig hele vejen op i sit eget reb oppe fra toppen. Fedt at klatre op, finde en farbar vej op forbi blokke og udhæng, og til sidst komme helt op og tænke "hold kæft, jeg er SELV klatret helt herop..."

Senere søndag var jeg andenmand på en anden rute mens min medkursist førte ruten, og efter endnu lidt øvelser måtte vi hjemad. Tiden gik, og den går jo desværre hurtigt når man laver noget spændende...

Jeg havde en meget spændende weekend hvor jeg fik brugt mig selv på en god og helt anderledes måde. Og jeg var meget tryg ved Torben som instruktør, både på grund af hans omtalte forsigtighed, på grund af hans pædagogiske evner og også fordi jeg syntes at kombinationen af teori, "tørtræning" og reel klatring var godt afstemt. Når jeg sammenligner mine forventninger med det faktisk udbytte er der ingen tvivl om, at jeg lærte mere og kom længere end jeg havde forestillet mig. Så selv om det var første, bliver det ikke sidste gang jeg prøver det!

 

Venlig hilsen J. Rasmussen., København


 

Back

www.MountainSport.dk